opdateret 21-9-24
Dansk Angora Klub
Nordisk standard for angorakaniner
Såvel England som Frankrig vil gøre fordring på angorakaninens oprindelse. Racen indførtes af sømænd til Bordoux i Sydfrankrig 1723. Udviklingen og forædlingen af racen er gennemført i England.
Vægtskala
Ungdyr
For ungdyr angives følgende idealvægt i forhold til alderen.
Alder i mdr. Idealvægt i kg,
4-5 mdr. ....................................................2,4 kg
5-6 mdr. ....................................................2,9 kg
6-7 mdr. ....................................................3.3 kg
Voksne dyr
- 3,10 kg. ................................................0 p.
3,11- 3,30 kg. ............................................... 3 p.
3,31 - 3,50 kg. .............................................. 4 p.
3,51 og højere .............................................. 5 p.
Pointskala
Vægt ............................................. .5 p.
Racepræg og præsentation...........10 p.
Kropform .......................................10 p.
Uldens tæthed................................20 p.
Uldens kvalitet................................20 p.
Uldens længde...............................10 p.
Filtningstendens.............................10 p.
Farve og tegning............................10 p.
Kondition og pleje.............................5 p.
Pointsum.......................................100 p.
Racepræg og præsentation:
Ører:
Ørerne er velbehårede, de bæres stift opretstående med velafrundede kanter. Ørernes længde skal være i harmoni med kropsstørrelsen. Den typiske udstillingsangora skal have veludviklede øreduske, pandelok og kindskæg.
Hoved:
hovedets størrelse skal såvel hos hunner som hos hanner være i harmoni med kropsstørrelsen. Hannens hoved er kraftigt med bred pande, fyldige kæber og næseprofilen let bøjet. Hunnens hoved er smallere og mere tilspidset.
Hals:
Kort, så hovedet sidder tæt ind til kroppen.
Hagepose:
Hannerne må ikke have hagepose. Der kan forekomme et såkaldt hageskæg. Dete er en smal hudfold. Hunner tillades at have en lille enkel hagepose, placeret midt under hagen. Ved bedømmelse af hagepose skal dyret sidde i naturlig oprejst stilling.
Fejl som medfører pointfradrag:
Mindre afvigelser fra idealtypen. Dårlig præsentation. Tynde ører og ører, som ikke harmonerer med kropsstørrelsen, dårlig afrunding. Bøjede ørespidser, fejlagtig ørestilling og svagt behårede ører. Smalt hoved og pande hos hanner og groft hoved hos hunner, spids næse og ujævn næseprofil. Stor hagepose hos hunner.
Diskvalificerende fejl:
Ikke racetypisk. Racekrydsningspræg. Hængeører. Svage (svajende) ører. Beskadigede ører. Stærkt hængende, dobbelt eller skæv hagepose. Kraftige hudfolder på brystet eller benene. Hagepose eller antydning dertil hos hanner. Meget stor hagepose hos hunner. Aggressive og urolige dyr som ikke kan bedømmes.
Kropsform:
Kroppen er noget langstrakt med en let oprejst kropsholdning, jævnt fordelte fyldige muskelpartier.
Bryst:
Bred og fast.
Ryg:
Bred med god muskelsætning.
Ryglinie:
Ryglinien går fra nakken til krydset i en mege svag bue (konveks). Derfra i en blød bue (kvartcirkel), som slutter ved haleroden.
Løb:
Forløbene er kraftige, lige, bredt adskilte og skal bære kroppen frit fra underlaget. Skulderbladene sidder tæt ind til kroppen. Kaninen skal stå på tæerne. Bagløbene er kraftige og skal bære paralelt med kroppen.
Lår:
Kraftige, muskuløse uden fremstående knogler og med indersiden tæt ind til kroppen.
Hale:
Normalt udviklet, stærkt behåret. Den skal sidde tæt ind til kroppen.
Fejl som medfører pointfradrag:
En svag og finere kropbygning hos hanner. Smalt bryst. Svage rygmuskler, ujævn ryglinie. Fremtrædende skulderblade, svajrygget, svage og tynde forløb, let gennemtrådte forløb, bagløb ikke paralelle med kroppen, højt markeret kryds. Fladt, stejlt kryds. Udstående lår. Kort hale.
Diskvalificerende fejl:
Total afvigelser fra de forskrevne proportioner. Tagdannet ryg, stærkt gennemtrådte forløb. Hjulben (o-ben). Kalveknæ (x-ben). Halen skæv i haleroden. Brækket er kroget. Meget kort og svagt udviklet hale.
Pels:
Uldens tæthed: Ulden skal dække hel hårbunden (huden) over hele kroppen Inklusiv bugen og være lige tæt overalt.
Uldens kvalitet:
Uldens kvalitet er bveroende på flere forskellige faktorer.
Fiberlængden(ulden) skal være 7 cm. efter en tilvæsttid på 90 dage. Dete gælder for ulden på ryg, sider og bug.
Dækhår skal findes i passende mængde, ikke i så stort antal, at de helt domonerer pelsens beskaffenhed, men alligevel i så stor mængde, at ulden ikke virker slap og blød. Dækhår med uldhårskarakter (krusning) i bunden, foretrækkes frem for helt lige dækhår. Andelen af dækhår kan variere mellem 2 - 20 % afhængig af de genetiske egenskaber samt klimaforholdende (arv og miljø).
Uldens kvalitet påvirkes også af krusningernes antal og dydte på de enkelte hårfiber.
Uldhåret må ikke være for tyndt, eftersom dette giver et uldfiber med for lille brudstyrke og en tendens til filtning. En middelgrov uldtype skal tilstræbes. Fibertværsnittet for uld er i gennemsnit 10-12 mikron (en mikron = 1/1000 millimeter). Ulden må ikke indeholde filtede klumper. Især ikke på ryg og sider. Uld med "spindevæv" i bunden er ingen alvorlig fejl. Dette viser nærmere at ulden er "moden" og at en del uld har løsnet sig. Dette fører tilat de løse hår filtrer sig sammen med de fastsiddende hår. Filtningstendensen bedømmes lettest på partierne over haleroden, bag halsringen og ørerne.
En han har stærkere anlæg for filtning end en hun.
Ved bedømmelse af uldens kvalitet skal der tages hensyn i følgende orden.
Forekomst af dækhår.
Ulddækhår, uldens krusning.
Uldfibrenes tykkelse (svært at bedømme uden tekniske hjælpemidler).
En uld af god kvalitet føles "fed", mens uld med mange dækhår føles "tør".. Hanner har færre dækhår end hunner og ældre dyr har flere dækhår end yngre. Ved bedømmelsen tages der hensyn til dyrets køn og alder. Ved bedømmelse KLIPPES en prøve på dyret side.
Fejl som medfører pointfradrag:
Ulden ikke tilstrækkelig tæt. Ujævn uldvækst. Mindre filtning (klumper). For rigeligt eller for få dækhår. For fin "vatagtig" uld. Små bare pletter.
Diskvalificerende fejl:
Uldlængde under 4 cm. Store bare pletter: Stærkt forurenet og filtet pels.
Farve:
Enhver i Nordisk Kaninstandard beskreven pelsfarve er tilladt, undtagen: Lyseblå, lydegrå, ræverød og salander. Farvede dyr har på næsepartiet, hvor hårlaget er kort, samme arve som normalhåret. På de uldbærende patier er farven fortyndet til en meget lysere tone; jo længere pels desto lysere farve.
Øjenfarve:
Rød og blå, samt som respektive pelsfarve.
Klofarve:
Se respektive pelsfarve.
Tegning:
Godkendt i tegningerne : Hotot og russertegning (øjenfarve og klofarve som respektiv tegning).
Kondition og pleje:
Dyrerne må være kortklippet omkring køns og anal åbning.
kildeangivelse:
Nordisk Kaninstandard
udgave oktober 2011
Klipning af angorakaninen
En angorakanin skal klippes hver 3 måned.
Her i Danmark bliver angorakaninerne klippet med saks eller maskine.
Ved klipning startes på ryggen. Her børstes ulden med en blød karte, således at der opstår en "midterskilning", og klipningen forsætter herfra ned til siderne, til slut klippes brystet og bugen. Ulden sorteres i 1 klasses uld (over 6 cm) , 2 klasses uld og filt 1-4 cm og let filtret. Uld der er snavset bør kasseres.
Man bør ikke klippe ørerne, hvis kaninen skal udstilles, men børste dem godt igennem med en blød karte
Når kaninen er færdigklippet, klippes alle kløer.
Hvis det er første gang man skal klippe en angorakanin, kan det anbefales at gøre det af to omgang. Tag f.eks. ryg og sider den ene dag og vent med bug og bryst til at par dage senere. Derved undgår du at stresse både kaninen og dig selv.
Efterhånden som du får taget på det går det meget nemmere. De fleste angorakaniner vil sidde stille og nyde at komme af med "uldfrakken" , det er morsomt at se hvordan en nyklippet kanin får travlt med, at gnubbe sig når den kommer ud i buret/løbegården efter en klipning.
Er det meget kold i vejret, bør den nyklippede angorakanin have godt med halm i sit bur efterfølgende.
Udstilling af angorakanin
Det er meget spændende og lærerigt at udstille sine kaniner. På en udstilling bliver kaninen bedømt af autoriserede dommere. De dømmer ud fra den Nordiske Kaninstandard. Her vurderer de kaninens bygning og dens uldkvalitet og giver den point efter en skala fra 0-100.
For at kunne udstille skal man være medlem af Danmarks Kaninavlerforening.
Kaninudstillinger i Danmark: Henvisning til Danmarks Kaninavlerforenings udstillingskalender
Der findes udstillinger hvor kaninerne er et par dage og så findes der kasse bedømmelser, hvor du møder op, får din kanin bedømt og får den med hjem igen samme dag. En kanin skal være øretatoveret for at kunne udstilles. I højre øre skal avlerens nummer stå og i venstre øre står kaninens kuldnummer.
For at en kanin skal kunne udstilles, som voksen kanin, skal den være 7 mdr. gammel.
Man kan udstille enkeltkaniner, eller flere kaniner. Flere kaniner kan stilles op i samlinger eller kollektioner, det er noget man kan læse mere om i bogen "Nordisk Kaninstnadard" . De fleste udstillinger kan du tilmelde dig til over nettet, og så får du tilsendt et papir som du skal udfylde med kaninens dat og medbringe, når du afleverer kaninen ved udstillingen. Det koster et mindre beløb at udstille.
Når man har angorakaniner kræver det god planlægning for, at angorakaninens pels er i den rette længe til udstillingen. Man skal klippe angorakaninen 90 dage før udstillingen. Hvis man har angorakaninerne i flok/løbegårde med jord, kan det også være tilrådeligt, at flytte kaninen til et bur hvor pelsen ikke bliver forurenet, den sidste månedstid inden udstillingen.
Inden udstillingen skal du sikre dig at angorakaninens uld ikke er filtret, det er især områderne i nakken, ører og kindskæg, for og bagløb der har tendens til at filtre. Pelsen bedst kan holdes fri for filt, hvis du jævnligt får udredt det småfilt der kan opstå. Omkring angorakaninens køns og analåbning er det tilladt at den er kortklippet.